Categories
Velatura

Lyserød guld

Velatura er navnet på Seikos nyeste eliteserie. Det er en kollektion til mænd og kvinder, der kombinerer nyskabende funktioner med raffineret design. Kernen i kollektionen udgøres af to helt nye værker; Kinetic Direct Drive og Yachting Timer, der er specielt udviklet til Velatura og til sejleres behov – professionelle som amatører.

Uret med hvid læderrem er nedsat til 3956, og uret med kæde rem er på tilbud til 4395 kr.

For kvinder er et ur ikke blot en tidsmåler. Det er også et smykke og et signal om det menneske, der bærer det. Seikos kollektion af dameure byder på klassiske og elegante ure, der udmærker sig ved uovertruffen præcision.

Det klassiske ur er nedsat til 1492 kr.

seiko rose
Velatura med hvid læderrem
seiko rose2
Velatura med roséguld i kæde og skive
seiko rose3
Klassisk Seiko ur med roségulddublé

 

Categories
Astron Sportura

Seiko har 100-års jubilæum

En af giganterne inden for ur-verdenen fejrer i år deres 100-års fødselsdag.

Seiko

Seiko blev egentlig oprettet i 1881, men det var først i 1913 at virksomheden producerede det første armbåndsur, Laurel.

I løbet af de 100 år har Seiko udviklet dame- og herreure, der hele tiden har været på forkant af industrien. Virksomhedens grundlægger – Kintaro Hattori – fastslog for længe siden, at Seiko altid skal være ”et skridt foran resten”, hvilket må siges stadig at være tilfældet.

I 1960’erne havde Seiko opnået verdens højeste niveau af nøjagtighed i mekaniske bevægelser. I 1969 udviklede virksomheden verdens første kvarts-armbåndsur, Seiko Astron Quartz, hvis stærkt forbedret nøjagtighed revolutionerede urindustrien.

I 1988 blev Seiko Kinetic leveret til masserne. Uret bruger den samme selvoptrækkende mekanisme som i et mekanisk ur, men den indbyggede rotor oplader en lille elektrisk generator, der gemmer og leverer strøm til bevægelsen.

Hos Seiko kan du finde alt fra klassiske herreure til avancerede sportsure.

Sportsur fra Seiko
Sportsur fra Seiko
Categories
Velatura

Pynt med pynt på

Den tid er forbi, hvor designere stillede sig tilfreds med at dyppe de højhælede sko i glimmer. I 2013 er tøj og tilbehør pyntet i ekstrem grad: Perler, krystaller, broderier, brokade, pailletter, metalliske tekstiler osv. – se bl.a. River Island Baroque.

På smykkefronten giver dekadencen sig udslag i store størrelser eller stacking. Sten skal være omfangsrige, hvad enten de sidder på halskæder, armbånd eller ringe. Finanskrisen betyder, at det er få beskåret at få de ægte ædelstene. Moralen synes at være, at når vi alligevel må nøjes med krystaller, kan vi ligeså godt finde nogle, der fylder noget.

Øreringe skal være lange – sæt håret op og tag en rullekrave på for maksimal effekt. Statement øreringe i markante farver kan med fordel bruges til en kjole i samme farve. De store øreringe kan også bruges som kontrast til klassiske items i læder eller denim. Vælg en clutch, sko eller bælte i samme farve  – med et snuptag gør de store smykker et klassisk outfit moderne.

Armbåndsuret skal være chunky og forskønnede med alskens detaljer, f.eks. swarovski eller zirkoner. Chunky smykkeure kan bruges alene eller sammen med armbånd for en endnu mere markant effekt. Dette dameur fra Seiko er belagt med roséguld – en af de helt store tendenser.

Seiko ur
River Island Baroque
Categories
God stil med ure

Stacking med ur

Stacking af armbånd er en vedvarende tendens. Ved at kombinere flere armbånd i forskellige bredder, opnår du en markant effekt, og signalerer hvem du er. Mix armbånd af metaller, blødt skind eller tekstilbånd med og uden symbolske vedhæng; hjerter, kors, stjerner, mønter, blomster, nøgler, bogstaver osv.

Det danske smykkefirma Aagaard har designet serien From Soldier To Soldier, der er som skabt til stacking. Armbåndene består af knyttet faldskærmsline i mange forskellige farver, der låses med en smykkelås formet som enten et hjerte eller en oval. Ideen til de rustikke armbånd fik Aagaard fra udsendte soldater, der solgte flettede faldskærmslinier med låse af uniformsknapper til fordel for en forudlykket soldats familie. Når du køber et armbånd, støtter du foreningen Støt Soldater & Pårørende (SSOP) med 10% af udsalgsprisen.

Ved hjælp af et ur, kan du opnå en endnu mere markant effekt. Vil du være på den sikre side, bør du kombinere sølv ure med sølv armbånd. Dette ur fra Seiko har perlemorsskive og diamanter – nedsat til 2900 kr.

 

 

Categories
God stil med ure

Sort Seiko

“Et ur siger meget om en person. Udtryk din personlighed med dit ur, uanset om du er til det helt klassiske, herreversionen eller det ultrafeminine.”

Således skriver Costume i januar, der fremhæver et sort Seiko ur. Blandt ure fra Rolex, Longines, Georg Jensen, Omega, Tag Heuer, Michael Kors og Calvin Klein ses det enkle herreur til 2.295 kr. – nu nedsat til 1950 kr. Fås også med sort urskive.

Categories
Ananta

Kabuki og Katana

Ananta, der betyder “uendelig”, pryder Seikos kollektion af samme navn. Kollektionen hylder Katana, den gamle japanske tradition for sublime samuraisværd. Designet lever i den grad op til Seikos mission: At tilbyde det mest teknologisk avancerede håndværk i verden.

Ananta kollektionen fra 2012 respekterer yderligere den japanske kulturarv ved at indkorporere en urskive malet i hånden med japansk lak. Farverne er inspireret af Kumadori make-up, der anvendes i det traditionelle Kabuki teater.

Seiko har fået den kunsteren Isshu Tamura til at male skiven. Når den sorte lak er afsluttet, bliver de røde Kumadori ringe tilføjet, og virkningen er dramatisk.

Til Japan-aficionadoen er et Antanta-ur alle tiders julegave. Husk at vi giver op til 20% rabat i webshoppen, og julegaver kan byttes fra juleaften til 15. januar 2013.

 

Categories
Astron

Astron GPS Solar er landet

Seikos nyhed Astron GPS Solar er landet. I Tokyo og London blev verdens første ur, der selv kan tilpasse sig tidszonerne, fejret på behørig vis.

De besøgende i Seikos butik i Ginza-distriktet blev mødt med en udstilling, der præsenterede det nye ur på 50 skærme. Samtidig var forretningens berømte klokketårn oplyst i blåt, for at symbolisere at Astrons GPS-teknologi når hele jorden rundt og kan ses fra rummet som en dyb blå farve.

For nyligt blev uret også præsenteret i Greenwich observatoriet i det sydøstlige London. Gennem Royal Greenwich Observatory løber nulmeridianen, som er bestemmende for tidszonerne over hele Jorden. Siden anden verdenskrig er observatoriet anvendt som museum og huser altså i dag det Seiko Astron ur, som har redefineret moderne tidsmåling.

Verdens første GPS sol ur skal ikke bruge en ekstern energikilde. Ved hjælp af lysets kraft forbindes uret til GPS netværket og viser tiden med en uovertruffen præcision. Ved et tryk på en knap tilpasser uret sig alle jordens 39 tidszoner.

Det har taget Seiko næsten 10 år at skabe Seiko Astron og pakke den avancerede teknologi ind i et ur, der er både smukt og komfortabelt. Som forgængeren, det første quartz ur fra 1969, vil det nye Seiko ur ændre den måde verden ser hvad klokken er.

 

Seiko Astron GPS Solar
Udstillingen i Seiko Salon
Categories
God stil med ure

Brunt tilbehør til hvidt

Seikos Solar stålur med læderrem fremhæves i det amerikanske modemagasin People StyleWatch. Uret udgør sammen med en Talbots lægetaske og Jean-Michel Cazabat pumps det stilrene tilbehør til en enkel hvid kjole i serien “tre måder at have hvidt på”.

Artiklen rummer følgende gode råd til at bære hvid:

  • Tænk over nuancen – off-white er mere flatterende til de fleste hudtyper og giver tekstiler et luksuriøst look.
  • Tekstiler som uld, tung silke og kabelstrik er mere passende om efteråret end let bomuld.
  • Hvis du tager mere end én hvid ting på, så mix materialer som uld og silke for at skabe liv og personlighed.
  • Farverigt tilbehør er for sommeragtigt til hvid – brug mørkt tilbehør som brun og bordeaux i stedet.
  • Vær ekstra flittig med at få hvidt tøj omhyggeligt renset.

Categories
God stil med ure

PR-manager om sit ur

“Jeg har altid mit ur og mine smykker på. De er en blanding af arvestykker og gaver fra mennesker, der har en særlig plads i mit hjerte. Jeg føler mig helt nøgen uden dem.” Det siger Yael Freifeldt, PR-manager hos Won Hundred, til Costume (september). Hun oplyser i øvrigt, at hun dyrker en jobstilen, som er nem og behagelig, men altid lækker og elegant: Denimleggings fra Won Hundred, bløde t-shirts og praktiske Nike Free kombineres med ur med links-kæde, masser af sølvarmbånd og Chanel-taske.

Nye denimleggings fra Won Hundred
Blød t-shirt fra Acne
Nike Free fås i utallige farver
Vintage Chanel rygsæk
Ur med links kæde fra Seiko
Categories
Sportura

Darya Klishina

Den russiske topatlet og model Darya Igorevna Klishina (født 1991) er den nye frontfigur for Seikos Sportura ure. Hun er indehaver af den russiske juniorrekord i længdespring på 7.03 meter.

Klishina startede sin sportskarriere som volleyball-spiller og hurtigløber, hvor hendes lange lemmer kom hende til gode. Som trettenårig rettede hun sit fokus på længdespring. Hun har to gange vundet guld i Europamesterskabet for juniorer.

Darya Klishina